Borgerlig regering efter valget 2011

Statsministerens nytårstale
Efter statsministerens nytårstale i går, ser jeg for første gang i lang tid konturerne af en borgerlig regering efter næste valg – uden Dansk Folkeparti som støtteparti!

Jeg har hidtil ikke været særlig imponeret af Lars Løkkes taktiske tæft som statsminister. Jeg har nok set ham mere som en politisk snedker end en politisk arkitekt. Men, med nytårstalens opgør med efterlønnen, tror jeg, han har lagt fundamentet til en borgerlig regering efter næste folketingsvalg – og, midst lige så vigtigt, et endeligt opgør med Dansk Folkeparti!

Statsministeren har vidst, at Dansk Folkeparti stiller sig i mod til at afskaffe efterlønnen. Dermed har han ikke flertal og bliver nød til at udskrive valg i foråret. Regeringen går til valg som de der ønsker at føre en ansvarlig økonomisk politik, og behøver ikke afstemme deres politiske løfter med Dansk Folkeparti – fordi de allerede har meldt ud at de er i mod. DF og S vil i nogen grad danne fælles trop i forsvaret for efterlønnen, hvilket betyder at de to partier kommer til at kæmpe om de samme stemmer. DF kommer dermed til at fremstå som et potentielt støtteparti til S-SF, hvilket vil afskrække mange borgerlige i at stemme på DF.

Jeg håber regeringen vil benytte den situation til at tage et endeligt opgør med Dansk Folkeparti – det vil klæde både regeringen og Danmark!
Desuden tror jeg, at Lars Løkke er nået til erkendelse af, at det er bedre at være i opposition i tre /fire år, end at vinde magten igen i en mindretalsregering med DF som støtteparti!

Jeg håber endvidere de Radikale vil tage ansvar og støtte en borgerlig regering som fører den økonomiske politik som Danmark har brug for – og som de Radikale også har argumenteret for. Jeg tror faktisk, de Radikale vil være klar til at støtte en borgerlig regering som ikke har DF som støtteparti!

Derfor ser jeg konturerne af en borgerlig regering bestående af VK, Radikale og selvfølgelig Liberal Alliance i 2011.
De seneste meningsmålinger giver de fire partier i alt omkring 40% af stemmerne, så der er lang vej igen. Både Venstre og Konservative ligger pt. 5-6 procentpoints under valget i 2007, men jeg tror de begge vil vinde meget tilbage både på grund af A) at de nu endeligt begynder at føre en ansvarlig økonomisk politik og B) at de tage det opgør med DF som velsagtens 85% af danskerne har set frem til i årevis. En fremgang for de konservative vil jo nok desværre i nogen grad koste for Liberal Alliance, men jeg tror det vil kunne opvejes af de mange midtvælgere der vil være tryggere ved projektet hvis de radikale er med.

Under alle omstændigheder tegner 2011 til at blive et spændende år i dansk politik – jeg håber det også blive året hvor Danmark tager et endeligt opgør med Dansk Folkepartis politik og genopretter anstændigheden i vores menneskesyn og fremsynet i vores visioner!

Links:
Seneste meningsmålinger
Statsministerens nytårstale

   

.....................................................................................................................

3 kommentarer til “Borgerlig regering efter valget 2011”

  1. stephan kommenterede:

    Og vi kan håbe på at få en afstemning om medlemsskabet af Eu!

  2. Deborah kommenterede:

    Hm, ikke meget du får skrevet her desværre! Hvis nu du havde det hele under et på fotoblogger, så fik vi lidt af det hele. Men du prioritere måske bare fotobloggen og det er også godt nok.

    Nu er vi nået til det valg, så får vi se, om du får det, som du gerne vil eller hvad…

  3. Peter kommenterede:

    Hej Deborah

    Ja, du har ret, det er ikke meget jeg får skrevet på denne blog. Det er nu bevidst, at jeg vil holde fotoblogger ‘ren’ for mine øvrige skriverier, for jeg tror det er vigtigt, at den kun handler om foto.

    Men tak for at du også læser med her :-)

Kommentér