Hvor mange gange har man ikke hørt det gamle mundheld, at “Godt begyndt er halvt fuldendt”? Det lader også til at være et gennemgående mantra i de fleste “business selvhjælpsbøger” at det handler om at komme igang. Problemet er bare, at man let glemmer statistikken!

Proto credits: TuTuWoN

Matematikken

Som Cal Newport påpeger i et overordentligt spændende blog indlæg så er den en indbygget fejlkilde i den måde vi ser på andres succes på. For hvis du gerne vil være millionær og derfor ser på hvordan 100 millionærer er blevet det, så er det nærliggende at forsøge at kopiere deres approcah – “for det har jo virket for dem”.

Men, for at få statistikken ret, må man jo også se på dem der prøvede på tilsvarende måde men fejlede! Problemet er selvfølgelig at de er svære at finde. Men uden den del af udregningen er det reelt umuligt at vurdere sandsynligheden for hvorvidt man selv vil få succes ved at følge millionærernes eksempel!

Et tænkt eksempel: Det er nærliggende at se på f.eks. Lars Larsen og sige at bare man gør som ham (starter med en enkelt butik og siden udvider) så vil man få succes i sengetøjsbranchen. Men, mon ikke det er realistisk at der i Danmark i 1960’erne og 70’erne har været omkring 500 sengetøjslagre? Det virke også realistisk, at de alle gerne har ville udvikle deres forretning og tjene flere penge. Men faktum er at succes-raten baseret på ovenstående tal jo højest kan være 1 til 500 dvs. 0,2%!

Også er det måske pludseligt ikke længere så relevant at sige, at bare man gør som Lars Larsen, så kan man blive milliardær!?

Lars Larsen er blot ét eksempel. Man kan også se på antallet af købmandsbutikker for 50 år siden kontra Dansk Supermarket, Coop og SuperBest i dag. Eller rederier. Eller lastbilstransport. Eller fastfood ‘restauranter’…

Hvad skal man så gøre?

En mindst lige så spændende artikel How to Harness the “Superstar Effect” (igen af Cal Newport) som findes på Tim Ferris’ blog beskriver hvordan man opnår succes ved at finde sin niche at være bedst i. Tankevækkende – må læses!

Artiklen minder mig om et udsagn jeg hørte allerede i mit første år efter uni:

“Hvis du ikke er bedst i nogen kategori, så opfind en kategori du kan være bedst i”

Ideen er simpel – og understøtter “How to Harness…” 100% – nemlig, at hvis du vil være den bedste i din klasse [på jobbet, i sportsklubben, etc] så kræver det en sindssyg hård indsats at være den der får de højeste karakterer [største salg, scorer flest mål, etc.] – men hvis du vælger en niche uden for meget konkurrence, så er indsatsen der kræves for at blive den bedste i den niche meget, meget mindre. Men du er stadig den bedste , og ingen gider handle med nogen der ikke er den bedste.

[Tilføjelse gældende specielt for Danmark: mange vil gerne handle med dig hvis du ikke er bedst, du skal bare være signifikant billigere end den bedste. Og så kan du jo spørge dig selv, om du i det lange løb kan være billigere end den bedste, når du heller ikke er bedre end den bedste…..]

Ka’ man tjene penge på det?

Det sku’ jeg mene! I dag hvor alle, principielt, har adgang til alt – information og varer eller tjenester – er det meget nemmere at tjene penge på nicher end nogen sinde før.

Hvis jeg i dag ville begynde at blogge om mode (which is never gonna happen) så skulle jeg konkurrere med store etablerede mode-blogger navne (hvor af flere blevet fløjet ind til modeugen i Kbh betalt af tøjhusene). Det vil være svært, hvis ikke umuligt, at etablere mig der.

Men hvis jeg etablerede en blog og en webshop for nudister med hæmorider eller fodvorter (hvilket må være gedigent irriterende at have hvis man er nudist – a real “pain in the butt”?), får jeg sandsynligvis den niche for mig selv. Men hvis 0,05% af jordens befolkning er nudister (det er én ud hver 2.000 personer) og ud af dem døjer hhv. 1% med hæmorider og 10% af fodvorter, så er mit potentiellemarked alligvel på 330.000 personer over hele verden.

Hvis jeg kan være alene om at tilbyde produkter og information til 330.000 personer (som til og med må forventes at være ret interesseret i at finde en løsning på deres problem) så kan jeg sandsynligvis tjene en ganske pæn sum penge på det!

Hvad hvis min drøm er at leve af at producere mobiltelefoner?

Skulle jeg gå head-on i konkurrence med iPhone, Nokia, Sony Ericsson, HTC, Samsung (og sikkert 500 nye kinesiske producenter) og lave en smartphone? Eller skulle jeg for få år siden, have gjort som svenske Doro, og satset 100% på en niche med telefoner til ældre (store knapper, stort display etc.)?

Jeg ved godt, at der er milliarder at tjene for dem som får succes på smartphone markedet (think iPhone), men jeg er sikker på, at det er nemmere at tjene penge på Doro’s niche. Deres årsrapport viser også mere end en fordobling af salget i 2009 og en EBITDA på 8%. Markedet tror også på dem, med en aktiekursstigning på 120%, hvilket er 2,6 gange over Stockholmsbørsen hvor aktien er noteret.

Hvad kan man lære af det?

• Det kan ikke (eller meget sjældent) svare sig, at forsøge at blive bedst i “hovedkategorien” hvis man ikke har helt specielle forudsætninger
• Lad være med at kaste dig ud i eksekveringen, hvis ikke du har brugt tid på at “ikke komme igang” dvs. har brugt tid på at analysere markedet, sådan at du er sikker på at du har fundet din egen helt specielle vinkel på det du ønsker at kaste dig over.
• Fokuser på det du gør – når du går igang er den største udfordring at holde fokus på det har bestemt dig for, i stedet for at lade dig distrahere af andres succes eller ønsker og krav til dig.
• Det er ofte bedre at være en stor fisk i en lille dam, end en lille fisk i en stor sø

Artiklerne der inspirerede mig:

• Dangerous Ideas: Getting started is overrated
• From CEOs to Opera Singers – How to Harness the “Superstar Effect”